Stamtonerne og skalauret

Stamtonerne

I den vestlige verdens musiktradition deles oktaven op i 12 toner. Fysikken ligger til grund for toners inddelinger i frekvens.

Tonerne benævnes med stamtoner og afledninger. Stamtonerne er: a, b, c, d, e, f, g.

Tonen/akkorden b har historisk i en række europæiske lande, node- og undervisningsbøger, været benævnt h.
På cleek.dk benævnes stamtonerne i rækkefølgen: a b c d e f g.
Elevernes indlæring af stamtonerne bliver dermed logisk, da de allerede kender alfabetet.


Ved opadgående tonetrin bruges alfabetet forlæns: a b c d e f g, og nedagående tonetrin baglæns: g f e d c b a.

Stamtonernes fem afledninger
Stamtonens afledning opnås ved at hæve stamtonen et halvt trin med et kryds    eller sænke den med et be   . Sammen danner stamtonerne og afledningerne den kromatiske tolv tonerække.

Stamtonerne og afledningerne indsættes i skaluret, som giver en helhed i forholdet mellem stamtoner og afledningerne som følgende: A - ( ) - B - C - ( ) - D - ( ) - E - F - ( ) - G - ( ).

Stamtonens navn når der er et fortegn.

Når der er fortegn ved en stamtone, nævnes stamtonen først og derefter fortegnet.
Sættes et kryds    tilføjes et is. Eksempel: (F = F is) – (C = C is)
Sættes et be    tilføjes et es. Eksempel: (B = B es) – (E = E es)

Begge typer fortegn kan ophæves med et opløsningstegn   .
Indsættes et løst opløsningstegn før en tone, gælder det kun i resten af den takt det er skrevet i.