Stamtonerne
I den vestlige verdens musiktradition deles oktaven op i 12 toner. Fysikken ligger til grund for toners inddelinger i frekvens.
Tonerne benævnes med stamtoner og afledninger. Stamtonerne er: a, b, c, d, e, f, g.
Tonen/akkorden b har historisk i en række europæiske lande, node- og undervisningsbøger, været benævnt h.
På cleek.dk benævnes stamtonerne i rækkefølgen: a b c d e f g.
Elevernes indlæring af stamtonerne bliver dermed logisk, da de allerede kender alfabetet.
Ved opadgående tonetrin bruges alfabetet forlæns: a b c d e f g,
og nedagående tonetrin baglæns: g f e d c b a.
Stamtonernes fem afledninger
Stamtonens afledning opnås ved at hæve stamtonen et halvt trin med et kryds 
eller sænke den med et be  .
Sammen danner stamtonerne og afledningerne den kromatiske tolv tonerække.
Stamtonerne og afledningerne indsættes i skaluret,
som giver en helhed i forholdet mellem stamtoner og afledningerne som følgende:
A -
(
)
- B - C -
(
)
- D -
(
)
- E - F -
(
)
- G -
(
).
Stamtonens navn når der er et fortegn.
Når der er fortegn ved en stamtone, nævnes stamtonen først og derefter fortegnet.
Sættes et kryds
tilføjes et is. Eksempel:
(F
= F is) –
(C
= C is)
Sættes et be tilføjes et es. Eksempel:
(B
= B es) –
(E
= E es)
Begge typer fortegn kan ophæves med et opløsningstegn
 .
Indsættes et løst opløsningstegn før en tone, gælder det kun i resten af den takt det er skrevet i.
|
