Akkordfamilien og skalaer

I vestlig musik ledsages sange og melodier ofte af akkorder. Akkorderne bygges ud fra en en tonearts dur- eller mol skala.
Oven på hvert af skalaens trin, stabels to toner i tertsafstand. Tilsammen danner de tre stablede toner en akkord i dur eller mol.
Akkordens intervaller er : 1. prim - 3. terts - 5. kvint. I dur- og molakkorden er 1. prim og 5. kvint de samme og danner en ren kvint.
Akkordens tonekøn dannes af tertsen. Er tertsen stor er akkorden i dur, er den lille er akkorden i mol.
Tilsammen danner akkorderne en akkordfamilie. Hver akkord har et funktionsnavn. ud fra skalaetrinnet de er dannet på.

Den tonale kadence dannes akkordfamiliens grundakkorder og består af:
Trin I  = Tonika (hjemme akkorden)
Trin IV = Subdominant (ude akkorden)
Trin V = Dominant (på vej hjem akkorden)
O.B.S. Skalatrin skrives ofte med romertal.


Den tonale kadence udskrevet med noder

En akkord har tre stillinger der har betydning for akkordens klang. Allene og sammen med andre akkorder i den tonale kadence.
Grundstilling Grundtonen nederst. fig.1
1. omvending Tertsen nederst. fig.2

2. omvending Kvinten nederst. fig.3


Byg selv den tonale kadence

fig.1

fig.2

fig.3

Akkordfunktioner i C dur

  

Akkordfunktioner i A mol

Grundakkorder

Tonal kadence i dur

Parallelleakkorder

 

Grundakkorder

Tonal kadence i mol

Parallelleakkorder

 

5. trin (Dominant)

På vej hjem akkorden

G

3. trin (Dominant parallel)

Em

5. trin (Dominant)*

På vej hjem akkorden

E
Em

7. trin (Dominant parallel)

G

1. trin (Tonika)

Hjemme akkorden

C

6. trin (Tonika parallel)

Am

1. trin (Tonika)

Hjemme akkorden

Am

3. trin (Tonika parallel)

C

4. trin (Subdominant)

Ude akkorden

F

2. trin (Subdominant parallel)

Dm

4. trin (Subdominant)

Ude akkorden

Dm

6. trin (Subdominant parallel)

F

Grønne felter = durakkorder.    Røde felter = molakkorder.

*Dominanten i molakkordfamilien er som regel en dur akkord.
Akkorden kan også være en molakkord uden ledetone.

Parallelle akkorder Hver af de tre grundakkorder i den tonale kadence har en parallelakkord i modsat tonekøn.
Parallel grundtonen er en terts under skalatrinnet i durskalaen. Parallel grundtonen er en terts over skalatrinnet i molskalaen.

Vi har indsat stamtonerne og varianter i en drejelig urskive, der kan vise skalatyper, akkorder og -familier i alle tonearter.
Afstanden mellem hver af de 12 toner i urskiven er ét halvtonetrin. Det muligt at se intonation og kvarttoner på skiven.
Den kromatiske skala drejes mellem to ringe. Yderst grøn ring dur og inderst rød ring mol. Skalaens grundtone er kl. 1 i urskiven.

Åben skalauret Klik på én af stamtonerne eller varianterne i dur eller mol rækken til højre for hjulet.
Den valgte tone vises nu med grundtonen på 1. trin i urskiven "kl 01", markeret med en lille gul cirkel.
Skalaer og akkordfunktioner aflæses ud for de små cirkler med trintal, i dur (grøn ring) eller i mol (rød ring).
Kirketonearterne i en given skala, har grundtone ud fra hvert trin i durringen:
1. Ionisk (dur) – 2. Dorisk – 3. Frygisk – 4. Lydisk – 5. Mixolydisk – 6. Æolisk (mol) – 7. Lokrisk.
Pentatone "femtonige" skalaer dannes i durringen ud for trin 1. 2. 3. 5. 6.   I molringen ud for trin 1. 3. 4. 5. 7.
Akkordtonerne aflæses både i dur og molringen ud for 1. 3. og 5. trin.