I tiden omkring vinter solhverv fejrede vikingerne, at lyset vender tilbage ved at drikke jól og holde ædegilder.
Der blev udbragt en skål for guderne og for et nyt frugtbart år.
Den formodetlige ældste kilde til ordet jól, er i et skjaldekvad fra omkring år 900, hvor skjalden Thorbjøn Hornklofi forfattede en tekst til kong Harald Hårfager af Norge (872-930). En strofe lyder bl.a.
"Kongen vil drikke jól ude ... og udføre Frejs leg". Se artikel fra Aarhus universitet
I følge sagaen trækkes solen over himlen af "Dag" med hesten "Skinfakse" (skinnende manke) forfulgt af ulven "Skoll" der vil æde den.
Jættekvinden "Nat", der er mor til "Dag", trækker mørket over himlen med sin hest "Rimfakse" (rim manke ) forfulgt af ulven "Hate", der løber foran solen og jager månen.
Hver morgen drypper Rimfaxe's bidsel med dug, der ligger friskt og køligt om morgenen.